User Login

INVITATION TIL AKTIVITETSDAG FOR FOTOKLUBBER PÅ MEDIESKOLERNE I VIBORG


Lørdag 5. maj kl. 9.30-14
Fotodage Viborg har hermed fornøjelsen af at invitere fotoklubberne med til en forrygende aktivitetsdag på Medieskolerne i Viborg lørdag 5. maj.
Programmet byder på talks, workshops, rundvisninger og masser af andre fotoaktiviteter.
Der er tilmed fri entré til det hele!

 

Dagen er tilrettelagt i forbindelse med festivalen Fotodage Viborg, der finder sted for sjette gang i dagene 4.-27. maj. Festivalen er et mødested for professionelle, amatører og almindeligt interesserede, hvor fotografiet formidles, udforskes, frembringes og diskuteres som medie og som kunstart i al dets mangfoldighed.

Festivalens samlede program afsløres på fotodage.dk lige efter påske, men vi kan allerede nu fortælle, at åbningsweekenden 5.-6. maj er spækket med fotoaktiviteter, og at man under hele festivalen kan opleve udstillinger med blandt andre Kirsten Klein, Carsten Ingemann, Tao Lytzen og Steven Achiam.
Nogle af aktiviteterne finder sted på Medieskolerne, Skaldehøjvej 2, 8800 Viborg, lørdag 5. maj og henvender sig i særlig grad til fotoklubber. Man kan vælge at være med hele dagen – eller komme og gå som man vil – måske også supplere med et par fotooplevelser i Viborgs midtby.
PROGRAM
09:30-14:00
Pop Up-udstilling ”Danish Design meets Photography” – tilrettelagt af elever på Medieskolerne
09:45-10:00
Velkommen til aktivitetsdag på Medieskolerne ved Daniel Hoffmann og Gunner Byskov, Medieskolerne
10:00-14:00
Fuji Nordic og Ib Thordal medvirker til fremvisning af det nyeste Fujifilm-gear
10:00-10:50
Foredrag: Landskabs- og arkitekturbilleder ved Kaare Bak
10:00-14:00
Workshops tilrettelagt af fotoklubben Fotorammen Viborg. Prøv dig selv af og husk kamera!
11:00-11:50
Foredrag: Landskabs-/naturbilleder ved Leif Løndal
12:00-14:00
Loppemarked. Medbring dit gamle fotoudstyr og sælg det her. Kjeld Jensen fra Dansk Fotohistorisk
Selskab (objektiv.dk) vil medbringe en del af sin fotohistoriske samling og fortælle om den.
12:30-14:00
Offentlig portfolio-review ved fotofaglærere på Medieskolerne: Gunner Byskov og Jan Møller. Medbring op til 12 billeder på USB-stick og i JPG-format i forskellige genrer og få dem bedømt.
Om eftermiddagen tilrettelægges guidede rundvisninger til udstillingerne på Hovedbiblioteket og i den tidligere Vestre Landsret i Viborg midtby. Nærmere information følger på dagen. Der er også mulighed for at deltage i det særlige arrangement ”Kunst og kyster” på Skovgaard Museet, der viser Janne Klerks fotoudstilling ”Danmarks kyster” (entré).
Om aftenen er der mulighed for at tilmelde sig en fotoklub-middag på Paladshotel kl. 17.30:
En platte med 6-7 tapasretter og et glas champagne. 
Deltagelse koster 200 kr.

Tilmelding er nødvendig til Christina Carøe Andersen på chca@viborg.dk senest fredag 27. april.
Samme dato er frist for indbetaling på reg.nr. 9255, kontonr. 2640100011.
Indbetalingen SKAL mærkes med dit navn + ”Fotodage middag”.
Bemærk desuden, at der er et begrænset antal pladser, og at de besættes efter ”først-til-mølle”.
Indbetal først pengene, når din tilmelding er bekræftet pr. mail.
Yderligere oplysninger om aktivitetsdagen for fotoklubber kan fås ved henvendelse til tilrettelægger Daniel Hoffmann på daniel@medieskolerne.dk eller tlf. 30 34 68 65.
Find dit kamera og det gode humør frem – og få en masse gode fotooplevelser med hjem!
Vi glæder os til at se dig!
Vel mødt
Fotodage Viborg

0
0
0
s2sdefault