Alssund fotoklub

Vedtægter


Vedtægter for Alssund Fotoklub

§ 1 Navn

Foreningens navn er Alssund Fotoklub, klubben er hjemhørende i Sønderborg kommune. Klubbens postadresse er formandens private adresse.

§ 2 Formål

Klubbens formål er at hjælpe og støtte medlemmerne i fotografisk og kunstnerisk henseende igennem afholdelse af - mødeaftner - instruktionsmøder - konkurrencer - udstillinger - kurser - Fototure samt søge skabt en god klubånd, således at medlemmerne indbyrdes kan støtte og hjæ1pe hinanden med råd og vejledning.

§ 3 Bestyrelse

Klubben ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer: Bestyrelsen består af en formand, kasserer, sekretær, billedsekretær og et bestyrelsesmedlem. Klubben tegnes af formanden og kassereren hver for sig. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

§ 4 Regnskab

Regnskabsåret er fra 1. juni til 31. maj. Regnskabet føres af kasseren og fremlægges hvert år på generalforsamlingen i revideret stand. Som revisorer fungerer 2 af klubbens medlemmer.

§ 5 Valg

Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer sig selv. På generalforsamlingen vælges tillige 1 suppleant for bestyrelsen. Det er bestyrelsens ansvar at formand og kasserer ikke er på valg samme år.

§ 6 Generalforsamling

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i august måned. Den indkaldes med mindst 30 dages varsel. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være bestyrelsen I hænde senest 8 dage, Inden generalforsamlingen afholdes.

Dagsorden skal indeholde følgende:

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af revideret regnskab
4. Vedtagelse af budget samt fastlæggelse af kontingent for kommende år.
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse + 1 suppleant
7. Valg af 2 revisorer
8. Valg af 1 revisorsuppleant
9. Eventuelt

Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed. Dirigenten leder forhandlingerne og underskriver referat fra generalforsamlingen. Sekretæren fører en protokol, der har fuld bevisende ret, når den er underskrevet af dirigenten og den fungerende formand. Stemmeret på generalforsamlingen har et hvert medlem, dog kun ved personligt møde.

På generalforsamlingen afgøres alle sager ved simpelt stemmeflertal, dog ikke ved opløsning af klubben. Ved opløsning af klubben kræves, at mindst halvdelen af de stemmeberettige medlemmer er til stede og at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig indkaldes skriftligt til en ekstraordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med min. 14 dages varsel, når formanden/bestyrelsen finder anledning hertil, eller når mindst 20 % af de menige medlemmer, skriftligt fremsætter krav herom overfor bestyrelsen, med begrundet angivelse af forhandlings-emne.

Hvis bestyrelsen ikke kan konstitueres skal der i alle tilfælde indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Denne generalforsamling er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer, og simpelt flertal er her afgørende.

§ 8 Kontingent

Det årlige kontingent forfalder 1. juni. Kontingentet skal være betalt senest 1 måned efter forfaldsdag. Ved indmeldelse betales via girokort efter følgende: Kontingent pr. mdr. gange antal måneder til næste forfaldsdato.

§ 9 Udmeldelse

Udmeldelse skal ske til bestyrelsen.

§ 10 Billeder

Hvis klubben anvender medlemmernes billeder, skal det ske efter aftale og med angivelse af fotograf.

§ 11 Eksklusion

Klubbens bestyrelse kan ekskludere et medlem, hvis denne skader klubbens interesser. Eksklusionen skal foretages i enighed af bestyrelsen. Den ekskluderede kan, hvis denne ønsker det, forlange afgørelsen indanket for en generalforsamling. Afgørelsen træffes ved almindeligt stemmeflertal.

§ 12 Hjemmeside

Klubbens bestyrelse fastsætter løbende regler for anvendelse af klubbens hjemmeside. Overtrædes disse regler udelukkes medlemmet fra hjemmesiden.

Godkendt på stiftende generalforsamling 3. april 2003.
Ændret på den ordinære generalforsamling 12. august 2004
Ændret på den ordinære generalforsamling 17. august 2009

0
0
0
s2sdefault

Fokusgrupper


Fokusgrupper i Alssund Fotoklub

Alssund Fotoklub har fokusgrupper der tilgodeser grupper med specielle foto interesser, der pt. dækker folgende områder;
- Action
- Billedbedømmelse
- Billedbehandling
- Mennesker
- SDF
Hver fokusgruppe er selvstyrende med deres egne udnævnte tovholder, de planlægger deres fokus område og hvornår gruppen mødes mm. Fokusgruppen har normalt et klub arrangement i sæsonen, hvor de deler af deres erfaringer og skaber interesse for foto området. Ønsker du at blive en del af fokusgruppen kontaktes tovholderen og det er gratis at deltage :). Opstår der interesse for nye fokus områder så kontakt Peder Spek, så vi fastholder den inspirerende foto kultur der er i klubben.

Fotogruppen Action;
Fokusgruppen interesserer sig for fotoopgaver hvor der er ”Action” i billedet, og som kræver en del planlægning og fokus i ”action” øjeblikket for at få det perfekte ”Shot”. Action arrangementerne dækker såvel indendørs som udendørs aktiviteter, fra håndboldkampens intense kampe over til motorløb med høj fart på Padborg park.
Tovholder er Peder Spek der kan kontaktes på email foto@spek.dk eller mobil 5058 1967

Fotogruppen Billedbedømmelse ;
Fokusgruppen Billedbedømmelse ser det som sit formål at frembringe et grundlag for en mere struktureret vurdering af billeder, bl.a. for at sikre at fotografen får det bedst mulige tilbagemelding til at arbejde videre med. Som udgangspunkt anvendes guide udarbejdet af Henry von Würden. Gruppen medvirker bl.a. ved klubbens Billedaftener samt de specielle aftener, hvor ekstern dommer fremlægge bedømmelse af billeder indsendt til kvartalskonkurrencen. Som forsøg sikre gruppen også print og opsætning i klublokalerne af de tre bedst placerede billeder i hvert kvartalskonkurrence. 
Tovholder er Per-Ulrik Pedersen der kan kontakes på email per.u.pedersen@dyb-net.dk eller mobil 2482 6484

Fotogruppen Billedbehandling;
Fokusgruppen bruger forskellige billede behandlingsprogrammer for at optimere billederne til et stærkere udtryk, og til at rede billeder hvor optagelsen ikke var optimal, og så de gode motiver og oplevelser ikke går tabt. Der arbejdes hovedsageligt med Lightroom og Photoshop, hvor de forskellige værktøjer bruges til at optimere forskellige motiver, fra makro, portrætter til landskabs motiver.
Tovholder er Flemming Berndt der kan kontaktes på email flberndt@gmail.com

Fotogruppen Mennesker;
Fokusgruppen har mennesket i centrum, der går lige fra opstillede portrætter af enkelte personer og gruppe i et studie, over til mennesker i forskellige miljøer og situationer, der kunne dække reportage situationer og festlige begivenheder.
Tovholder er Peter Kielberg der kan kontaktes på email kielberg@stofanet.dk eller mobil 40 54 26 90

Fotogruppen SDF;
SDF fokusgruppen består af 15 medlemmer, som primært beskæftiger sig med billeder som indsendes til forskellige fotosaloner. De arbejder også på sigt at afholde en SDF godkendt udstilling. I gruppen arbejder de på at udvikle og spare den enkelte til han får en portfolie, som man kan udvælge fra. Når der er sendt ind til den første salon, er det meningen at gruppen kigger på udvælgelsen sammen.
Tovholder er Leif Elsborg der kan kontaktes på email Leif@elsborg1.dk eller mobil 5131 4795

 

0
0
0
s2sdefault

Medlem af fotoklubben


Alssund Fotoklubs lokaler ligger i Svendstrup på Als ca. midt mellem Sønderborg og Nordborg.

Vi råder over mødelokale og studie i vores klublokaler. Studiet er udstyret med moderne flash udstyr samt alt relevant udstyr. Ligeledes har vi transportabelt flash udstyr til rådighed.

Vi har i øjeblikket godt 50 aktive medlemmer og vi tager gerne nye medlemmer ind. Medlemmerne spænder over en stor aldersgruppe og kommer hovedsagelig fra Sønderborg kommune. Vi er forskellige i stil og interesse, så der er rig mulighed for at inspirere og hjælpe hinanden til at blive bedre fotografer. 

Hver anden mandag afholdes de faste klubaftner, med forskellige spændende emner på programmet, f.eks. foto workshops – foredrag om teknik eller omkring fotoemner – klubmesterskaber eller billede bedømmelse. Klub aktiviteter afholdes oftest i klublokalerne eller i nærområderet på tur.

Da vi er en klub med alsidige og forskellige interesser inden for fotografi, har vi etableret fokus grupper med forskellige interesseområder bl.a. action foto, billedredigering ect. Fokus grupperne mødes uafhængigt af de faste klubaftner efter indbyrdes aftale.

Årskontingentet for klubben er 500 kr send en mail på adressen formand@alssundfotoklub.dk. Eller brug formularen her på siden, så vil din besked blive sendt videre 

Bliv medlem

Udfyld nedenstående for at blive medlem af fotoklubben, vi kontakter dig efterfølgende

Gennemse filer
Begrænsningen i størrelsen for hver fil er 100 MB
    captcha

     

    0
    0
    0
    s2sdefault

    Bestyrelsen


    Klubbens bestyrelse

    Formand: Jens Christiansen
    Kasserer. Claus Otten
    Sekretær: Peder Spek
    Ditte Thordahl Heilesen
    Arvid Nielsen
    Suppleant: Peter Kielberg

     

    Klubbens mødelokale

    Stolbroladen
    Sandvej 21
    Svenstrup
    6430 Nordborg


    Klubbens adresse

    Alssundfotoklub 
    v/ Jens Christiansen 
    Vestergade 13
    6430 Guderup
    tlf. +45 29 93 06 73 
    Mail: Formand (at) Alssundfotoklub.dk 

    Alle arrangementer foregår på eget ansvar og medlemmets egne forsikringer for udstyr og person forsikring (fritidsulykkeforsikring). 

    Copyright © 2016 Alssund fotoklub. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne hjemmesides fotografier eller dele heraf, er uden authors skriftlige tilladelse forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. All rights reserved. 

    Billeder: 

    For alle billeder på klubbens hjemmeside har den enkelte klubfotograf copyright. 
    Billederne på disse sider er beskyttet af loven om ophavsret, og må derfor ikke kopieres på nogen måde. 

    0
    0
    0
    s2sdefault